LEI-kode får du fra autoriserede udstedere af LEI-koder. Du finder udstederne online, hvor du kan sammenligne priser og services. Udstedere af LEI-koder skal have en særlig autorisation, og der findes derfor kun et forholdsvis begrænset antal udstedere. I hvert fald når vi taler om danskere udstedere.
En udsteder af LEI-koder kaldes for en LOU, det står for det engelske Local Operating Unit. Meningen er, at systemet med LEI-koder er globalt, og i hvert land findes nogle ‘lokale operative enheder’, på engelsk altså forkortet til LOU, der er autoriserede til at udstede LEI-koder. Koderne er ens over hele verden.
Hvad består en LEI-kode af?
En LEI-kode består af 20 tegn, en blanding af tal og bogstaver, som identificerer en bestemt finansiel operatør på markedet. Det kan være virksomheder, fonde eller foreninger, som foretager finansielle transaktioner. LEI-koden giver mulighed for globalt at følge enhver finansiel operation.
Ideen med LEI-koderne er selvfølgelig især at begrænse økonomisk kriminalitet. Men samtidig er systemet åbent for alle, og det giver en fordel på mange måder. Som virksomhed kan du tjekke andre virksomheder, finansielle operatører generelt, og det giver en vis tryghed at vide, hvem der er hvem, over hele verden.
Når du skal have en LEI-kode, er det som regel en fordel at vælge netop en lokal udsteder. For danske virksomheder vil det typisk være smart at kunne kommunikere på dansk med udstederen af LEI-koden, også hvis det bliver nødvendigt med support, både i forbindelse med koden og ved andre spørgsmål.
Hvad betyder LOU?
En LOU, altså en autoriseret udsteder af LEI-koder, skal følge nogle bestemte regler. Disse regler fastsættes og kontrolleres af en officiel instans, der kaldes for GLEIF. Når du betaler for en LEI-kode, betaler du samtidig et gebyr til GLEIF. Dette gebyr bør være inkluderet i prisen på LEI-koden hos udstederen.
GLEIF står for det engelske Global Entity Identifier Foundation. Det er altså den overordnede globale sammenslutning, der styrer systemet med LEI-koderne. Det er dem, der giver autorisation til en LOU, så denne LOU kan udstede LEI-koder efter de globale regler.
I princippet er det derfor underordnet hvilken LOU, der udsteder din LEI-kode, for de skal alle sammen gøre det efter samme regler, i hele verden. Men der er forskelle i priserne på LEI-koderne, både når man sammenligner internationalt, og når man sammenligner mellem for eksempel danske udstedere.
Priserne er ikke fastsat, og det er den service, den enkelte udsteder af LEI-koder giver, heller ikke. Når du skal vælge din LOU, bør du derfor tjekke priserne og servicen hos de forskellige udstedere. Prissætningen er som regel sådan, at det bliver relativt billigere, jo længere gyldighedsperiode LEI-koden har.
Dette betyder, at hvis din LEI-kode har gyldighed i for eksempel 5 år, er det billigere pr. år, end hvis LEI-koden kun har gyldighed for et enkelt år. Det svarer på en måde til at have et abonnement, hvor det jo også tit er sådan, at et abonnement for eksempel på antivirus til din PC også er billigere pr. år, jo længere tid du tegner abonnement for. Har du ikke en LEI-kode, så kan du starte din ansøgningsproces her.
Du kan godt skifte udsteder af LEI-kode, men først når gyldighedsperioden udløber for den LEI-kode, du allerede har. Når du vælger din LOU, bør du sammenligne priser, service og desuden hvilke gebyrer, der eventuelt er, for eksempel i forbindelse med skift at udsteder.
